Drømmen om et lykkeligt liv begynder med udsigten til et renvasket køkken, og nystrøget sengelinned der dufter af syntetiske roser. Drømmen er muligvis forældet og uden hold i en nutidig virkelighed, men legetøjskataloger og julekalendere holder den flydende som et stort set uopnåeligt mål om den kærnede families sammentømrende lykke.

Der er altid noget at gøre for en husmor, og i det hele taget har det urbane menneske rigeligt at se til med at passe ind i konstruktioner der er knap så selvvalgte som man kunne lade sig indbilde. Chauvinismen er i højsædet så længe det synes afgørende om vi er født til brandbil eller dukkehus. Og så længe der lovgives ud fra angst og i fremmanede fjendebilleder er der ikke overdrevent håb om overskud til omdefinering af roller og systemer.

Katastrofescenarier i den ene kanal og snigende holdningsunderholdning i den anden. Drenge, piger, kvinder og mænd bliver stopfodret med rollemodeller til øjeblikkelig efterligning så vi, os og de andre ved hvem nogen er. Det handler i høj grad om at ligne og at kunne genkende. Identitet er en handelsvare i et samfund der forvirrer sig selv med modstridende regler og forordninger. Lige dele seksualisering og victoriansk moral proppes i de unge halse mens skoleskemaer erstatter rygrad med pligt og fremtidssikrende fornuft.

Selvudviklingskravene er intensiveret til langt ud over det mulige.

Der fines ikke DAMP børn. Der findes til gengæld en hel del DAMP forældre og ikke så få børn der gør hvad de kan for at leve op til selv de sygeste forventninger fra deres ophav, skolen og det omsiggribende samfund. En del kategorisering er diagnosticering. Om end det muligvis kan synes en kende vidtløftigt med så bastante påstande, kan de godt dække over relative sandheder.

Conceptual prisoner / Fanget af konceptet – 3

Der er altid noget at gøre for en husmor

en fotoinstallation

Galleri Øckenlund

1. – 28. juli 2009

Fernisering d.1. juli kl.17.30 – 20.00

Herefter er udstillingen synlig 24 timer i døgnet frem til og med d.28. juli.